Fortsæt til indhold

Forsvaret vil stoppe for flygtninge på Skalstrup

- Vi kontakter Christiansborg for at opklare sagen, lover Roskildes udvalgsformand Bent Jørgensen

Arkiv
Anette Gundlach

Forsvaret sætter foreløbigt en kæp i hjulet for Roskilde Kommunes planer om at indlogere flygtninge på Skalstrup. Formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget Bent Jørgensen fra Venstre kan ikke forstå, at forsvaret pludselig laver kovendingen, når de var så tæt på at lave en aftale med Roskilde Kommune. - Vi har forhandlet med dem om bygningerne i mange måneder, fordi det var politisk besluttet, at forsvaret skulle være ude af området i løbet af 2016, siger Bent Jørgensen og fortsætter: - Nu får at vide, at de trækker stikket, fordi de måske selv skal bruge stedet. Forsvarets planer er dog stadig uvisse. Men hvis Roskilde Kommune får lov til at leje området, bliver det først tidligst i 2017 i stedet for 2016.

Går til Christiansborg

Politikeren fortæller, at han har brug for at vide om Roskilde kan få fingrene i bygningerne eller ej. Derfor skal politikerne på Christiansborg kontaktes. - Borgmesteren og jeg formulerer sammen et brev, så vi kan få sagen opklaret. - Hvis vi alligevel ikke må bruge bygningerne, skal vi til at finde helt andre steder til flygtningene. I øjeblikket rykker forsvaret rundt i de bygninger de ejer rundt omkring i landet. ag@roskildeavis.dk