Fortsæt til indhold

Ny direktør til ny afdeling

Arkiv
Arkiv

Jens Peter Høllsberg Jensen er tiltrådt som afdelingsdirektør for Sparekassen Kronjyllands kommende afdeling i Kolding. Afdelingen er under etablering og der er forventning om, at åbne afdelingen i starten af april. Afdelingsdirektøren har allerede ansat flere af sine kommende kolleger og flere ansættelser er på vej. Jens Peter Høllsberg Jensen kommer fra en stilling som chief relation manager i Totalkredit. Han har været i Totalkredit siden 1998, og har tidligere været 11 år i Sydbank.
Opgaven med at bygge en ny afdeling op var i høj grad det, som gav den nye direktør lysten til at skifte job, fortæller sparekassen i en pressemeddelelse.

Store muligheder

Han ser store muligheder i Kolding, der er en by med stort potentiale og han ser frem til at komme tilbage til opgaver der i højere grad er direkte kunderettet og giver ham mulighed for at lede et team af dedikerede medarbejdere.
Privat bor Jens Peter Høllsberg Jensen i Hedensted, og har for år tilbage læst på HD på Syddansk Universitet i Kolding.