Fortsæt til indhold

Elever modtog nye lærere

Arkiv
Louise Ritter

Danmark mangler skolelærere. Derfor forsøger UC Syd sig for første gang med også at optage nye lærerstuderende om vinteren.
40 styk havde første skoledag mandag morgen i denne uge, hvor de fik en mere end varm velkomst.
UC Syd havde nemlig hidkaldt 50 elever fra Cosmosskolen afdeling Bakke, der som en overraskelse til de nye studerende, bød velkommen med flag, æbler og gode råd til, hvordan en god lærer skal være. Sådan en skal både være klog, sød og kunne lære børn at høre efter.

Eleverne dannede en hel flagallé for de nye studerende på UC Syd.