Fortsæt til indhold

Velkommen til klummeskribenter

Arkiv
Anette Gundlach

Roskilde Avis kan igen byde velkommen til et fantastisk panel af klummeskribenter, der i de kommende weekendudgaver skriver og fortæller om ting i Roskilde, de har med at gøre. Af nye skribenter møder vi denne gang erhvervskvinden Marie-Louise Munter, der blandt meget andet er næstformand i VisitRoskilde og Erhvervsforum. Ved tasterne kan vi også byde velkommen til sognepræst i Jakobskirken Mogens Ohm Nielsen, der også er formand for den lokalhistoriske gruppe, Syd for Banen. Af gamle kendinge har vi fornøjelsen af igen at have tidligere leder på flere af Roskildes uddannelsesinstitioner Ulla Koch i spalterne. Hun sidder i dag i flere bestyrelser, der i blandt på uddannelsesinstitutioner i Roskilde. Tom B. Hansen, der er frivilligkoordinator i Røde Kors Asylcenter Roskilde har også sagt ja til at skrive endnu en omgang klummer til avisen. Vi ønsker klummeskribenterne god skrivelyst og vores mange læsere god læse- og debatfornøjelse.

Tom Hansen er frivillighedskoordinator i Røde Kors Asylcenter Roskilde.
Marie-Louise Munter er blandt andet næstformand i Visit Roskilde og Erhvervsforum.
Ulla Koch er tidligere leder af Slagteriskolen og UCSJ. I dag sidder hun i flere af byens bestyrelser.