Mindeord

Et alt for tidligt farvel. Køkkenmanden eller snarere køkkenkunstneren Ole Sonne Nielsen tabte fredag 29. januar kampen til sin kræftsygdom - en kamp han til det sidste håbede at kunne vinde. Ole kom til Roskilde 10 år gammel sammen med sine forældre Ingelise og tømrermester Orla Sonne Nielsen. Skolegangen foregik på Klostermarkskolen, hvorefter han kom i lære som tømrer hos sin far deraf navnet O. Sonne Nielsen og Søn, som havde køkkenudstilling i Sankt Hans Gade med Lyhne og senere Tip Top Køkkener. Værkstedet lå i en tidligere staldbygning på en gård i Marbjerg. Ole fattede hurtigt stor interesse for at sælge køkkener, men det viste sig hurtigt, at der var for mange begrænsninger i standardkøkkenerne, så han begyndte at indkøbe selvdesignede låger og andre dele til køkkener, hvilken var den spæde start til det som senere skulle blive til hans livsværk - ROAR-køkkenet. Hans kommende hustru Jane arbejdede på dette tidspunkt med at passe køkkenudstillingen på halv tid og om aftenen gik de begge til tider ude på værkstedet, hvor Jane hjalp med blandt andet at ludbehandle køkkenlågerne, da den første ROAR-køkkenmodel var i ludbehandlet bøgetræ plank - en model som stadig kan leveres, da tidligere kunder i dag ofte vælger at renovere det gamle køkken i stedet for at udskifte, beviset for et rigtigt kvalitetskøkken. Rammerne for produktionen blev for snævre og Ole fik ideen til at få bygget nye produktionslokaler med plads til udstilling og kontor, på det nye industriområde Langebjergvænget. Da produktionen blev igangsat på den nye adresse blev Oles Lillebror Kjeld ansat som produktionsansvarlig, der nu også var partner, da der var lavet generationsskifte med deres far. Oles hustru Jane arbejdede nu på fuld tid med ansvar for administration, personale og økonomi. Nu fik Ole fri mulighed for at koncentrere sig 100 procent om udviklingen og salget af ROAR-køkkenet. En udvikling hvor Oles fokus var på alle naturens materialer og han eksperimenterede konstant med overfladebehandlinger og materiale sammensætninger, som gjorde at det ikke bare var et køkken, men til tider et helt kunstværk - altid i samspil med kunden eller arkitekter, hvor Oles ideer altid blev taget varmt imod og det var netop dette han også brændte for. Det er altid kunstneren der bedst kan beskrive sit værk og det var også det som gjorde ROAR-køkkenet unikt og begejstrede kunderne, som oplevede at få et køkken, af høj kvalitet, som passede til lige netop deres hjem. Desværre mistede Ole sin lillebror Kjeld og i denne forbindelse valgte Ole at outsource produktionen og fandt efter forskellige forsøg et nyt møbelsnedkeri som kunne leve op til Oles kvalitetskrav og materialeforståelse. Efter denne nye leverandør var kørt ind fik Oles hustru Jane konstateret demenssygdommen Alzheimer og måtte ophøre med at arbejde i virksomheden til stor sorg for dem begge. Ole besluttede derfor at udstillingen skulle flytte til mindre lokaler og undervejs i denne proces fik Ole selv konstateret kræft. Ole efterlader sig sin far, hustruen Jane, deres piger, svigersønner og elskede børnebørn. Ære være Oles minde fra ven og tidligere samarbejdspartner Jon Hedenborg.