Fortsæt til indhold

vandt for 20.000 kr. værktøj

Arkiv
Rune Weitling

"Det er lidt ligesom juleaften. Måske endda bedre."

Jo, der er vist ingen tvivl om, at Arne Ølholm Jørgensen var ganske godt tilfreds med sin gevinst, selv om han - som så mange andre - lider af vestjysk sindighed. Men nej, det var “da ikke så ringe endda”, da Arne Ølholm Jørgensen i sidste uge blev sluppet løs i en varebil fra Milwakee, hvor han kunne shoppe for intet mindre end 20.000 kroner.

Præmien var kommet i hus efter, at han havde udfyldt en kupon hos sit lokale Bygma Proffcenter på Darumvej i Esbjerg.

Forleden ringede souschef Michael Nissen så og overbragte ham den gode nyhed, og først troede Arne efter eget udsagn, at der var tale om en decideret spøg:

"Jeg vinder sgu aldrig noget, så jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle sige til det. Men det var da en glædelig nyhed," griner Arne, der vil bruge pengene på enten slagnøgler, vinkelslibere eller en bajonetsav.