Fortsæt til indhold

Hæder og penge til Dron-ning Dorothea Teatret

Teatrets mangeårige og vidtspændende forestillinger blev anerkendt

Arkiv
Arkiv

Dronning Dorothea Teatret har modtaget den årlige Kjørmespris, som bliver uddelt ved Kolding Kjørmeslaugs årsmøde.
Formålet med årsmødet og prisuddelingen at markere kyndelmisse på behørig vis – og uddele den Koldingensiske Kjørmespris, som har til formål ”at bevare ting og traditioner, som vort lokalsamfund ville være fattigere foruden”.
I år gik den fornemme prisen altså til Dronning Dorothea Teatret.
Oldermand i Kolding Kjørmeslaug kunne derfor overrække prisen og den nette sum af 15.000 kroner til teatrets formand Jacob Knudsen med følgende begrundelse.
“Teatrets aktiviteter spænder vidt - fra festspillene på Amfiscenen i Geografisk have, over flot opsatte forestillinger i Teaterbygningen i Zahnsgade til Dramaskolen Dorothea for både børn, unge og voksne. På lidt længere sigt inddrages det gamle elværk i midtbyen måske også i aktiviteterne.”
Kendte koldingborgere som Stig Rossen, Anders W. Berthelsen og Årets Koldingborger Rasmus Bjerg har tidligere betrådt de skrå brædder på Dronning Dorothea Teatret. Dronning Dorothea Teatret har i mange år præsenteret musicals, og i år forberedes også en 30 års jubilæumsforestilling
Ved årsmødet blev Niels E. Mortensen genvalgt som oldermand for Kolding Kjørmeslaug.