Integrationen i Vollsmose
Vil man have en fornemmelse af integrationen i Vollsmose, kan man tage på besøg derude i parallelsamfundet/ghettoen.
Der ser man kvinder gå rundt med børnene. Bevæger de sig udenfor ghettoen, er det ifølge med en mand, eventuelt en større dreng. Er det i Vollsmosecentret, der handles, skilles vejene, hvis man skal have en kop tår kaffe. Mændene sidder i store grupper i centrum, og kvinderne sidder typisk på bagsiden af restauranten.
I familien er det patriarken, der sidder på magten. Den bruger han til at undertrykke familien med. Børnene får daglige tæsk. Mange tæsk, der minder om det rene vold. Konen står til rådighed i døgnets 24 timer, der for det meste består i at lave mad. Ingen af forældrene bruger tid på opdragelse af børnene, set med vores øjne.
Ofte passer drengene ikke deres skolegang, modsat pigerne. Til gengæld bliver pigerne ofte taget fra deres uddannelse/skolegang for at blive gift, og nogle får et liv, der minder om en fødeklinik. Indtægten består af kontanthjælp, børnepenge og boligstøtte.
Livet i ghettoerne kan man læse om i 'Sort Land' skrevet af Ahmad Mahmoud og Yahya Hassan.
Er der så nogen ide i at tale om integration? Ikke som politikerne gør. De fleste ved ikke selv, hvad der skal gøres, og siger derfor som altid 'Indvandrene skal lære sproget, og få sig et arbejde'. Det har vi hørt på i 30 år, intet sker.
Lytter man derimod til de få unge muslimer, der skiller sig ud, er der lysere udsigter. Navne som Geeti, Halime, Lafita Ljørring og Ahmad Mahmoud råber til os. I bedste fald hører vi dem, men forstår dem ikke. På lige fod med de fleste muslimer.
De råber, vi skal sætte krav til muslimerne i parallelsafundet. Fjerne patriarkerne og imamernes magt. Der skal være lighed mellem kønnene. Ikke bare være respekt mellem mand og kvinde, men også mellem kvinde og kvinde. At det er lige enten at ville gå med tørklæde og blive gift ind i systemet eller at finde sig en kæreste og have sex med ham før ægteskabet. Blive gift med ham, selv om han er kristen eller jøde.
Den dag vi og muslimerne forstår,og er bevidste om det, da er der basis for at tale om integration i Vollsmose.