Ny skoleleder på Næsby Skole
Arkiv
Næsby Skole fik ny skoleleder ved årsskiftet. Ny skoleleder er 52-årige Berith Bonnesen, der har en fortid som skoleleder i friskoleverdenen.
”Jeg har oplevet stor imødekommenhed på skolen fra både børn og voksne, og jeg glæder mig til at komme ordentligt ind i det hele. Fællesskab og det, at alle rykker sig fagligt og menneskeligt, er vigtigt for mig – og det lader det til generelt at være på Næsby Skole,” siger Berith Bonnesen i en pressemeddelelse.
Berith Bonnesen står i spidsen for cirka 450 elever fordelt på to spor og 67 ansatte.