Kunst og fortællinger
Farvestrålende ærteposefamilie Der vil blive hoppet, drejet og vrikket, når musikken går i gang, og Tine Mynster med enkle bevægelser sætter fokus på de forskellige farver hendes ærteposer har. Børn fra 1 år og deres voksne kan opleve ‘Musik med Balder og hele farveladen' lørdag 13. februar kl. 10-10.40 på Gundsømagle Bibliotek. Billetter via roskildebib.dk/kalender eller på biblioteket.
Små Katastrofer Nogle gange gør tingene oprør, og nogle gange kommer katastroferne i stimer. Paolo Nani fejrer det heltemod, vi alle har i dagligdagen, hvor vi holder fast i vores mål, og fortsætter på trods af hverdagens små katastrofer og vores umulige skæbne. Forestillingen finder sted fredag 12. februar kl.19.30 på Laboratoriet, Rabalderstræde 10 på Musicon. Billetter via www.roskildeteater.dk
Hvad historien giver os Lokalhistoriegruppen ‘Syd for banen' inviterer på en tur, hvor man får perspektivet ovenfra på historien. Turleder er forfatter Søren Elmerdahl Hemmingsen, som fortæller om, hvad man kan lære af historien, og hvordan den lille og den store historie, den lokale og globale hænger sammen. Lokalhistorisk aften finder sted mandag 15. februar kl. 19 i Jakobskirken på Astersvej 11.