Udviklingshæmmede snydes for hjemmelavet mad

Mens du står derhjemme og rører i gryden om aftenen og duften af mad breder sig i huset, er virkeligheden en helt anden for tusindvis af landets udviklingshæmmede. Deres madlavning består i at prikke hul i låget på en plastikbakke med færdiglavet mad, inden de sætter den i mikroovnen.
Flere af de 50.455 udviklingshæmmede, der skønnes at være i Danmark, kan ikke lave mad uden støtte, og netop den pædagogiske støtte er de seneste fem år sparet væk i flere af landets kommuner. I stedet får mange udviklingshæmmede valget om de vil have deres færdiglavede mad fra den kommunale eller private madservice ordning. Det synes LEV, Landsforeningen Evnesvages Vel, er et problem.
”Det er grotesk, at vi har nogle udviklingshæmmede borgere der arbejder i en kantine, men når de kommer hjem skal spise mikroovnsmad, fordi kommunen har fjernet støtten, så de ikke længere kan lave deres egen mad,” siger Sytter Kristensen, som er landsformand i LEV.

Samme mad til unge og ældre

Den kommunale madleverandør i Fredericia, Elbokøkkenet, laver traditionel næringsrig dansk mad, og der er som udgangspunkt ikke forskel på den mad, der sendes ud til de ældre borgere og til de udviklingshæmmede, fortæller leder af Elbokøkkenet Lene Sørensen. ”Vi har indført lidt pastaretter, og man kan vælge kartoflerne fra og få ris eller pasta i stedet, det er der flere af de unge der ønsker,” siger Lene Kragelund Sørensen, leder af Elbokøkkenet.
Sytter Kristensen fra LEV synes ikke, det er optimalt, at maden primært er målrettet de ældre.
”Ældre mennesker har andre præferencer end unge mennesker og tænk, hvis du kommer fra et hjem med meget krydret og alternativ mad, så skal du fra du flytter hjemmefra, leve af traditionel dansk mad,” siger hun.
Rettelse: Lene Kragelund Sørensen var leder af Elbokøkkenet, da interviewet blev lavet, men hun er siden stoppet som leder

Kommunen fastholder besparelser

Formand for Fredericia kommunes Social- og Omsorgsudvalg Henning Due Lorentzen er klar over, at det kan forringe de udviklingshæmmede borgeres livsglæde, når de fjerner den pædagogiske støtte og beslutter, at de udviklingshæmmede skal have leveret færdiglavet mad via Madservice. Alligevel fastholder han, at besparelserne er nødvendige.
”Pengene er ikke de samme som for fem og ti år siden, så vi valgte at spare her, fordi vi mente, det var her, vi gjorde mindst skade,” siger han.
Rolf Dalsgaard Johansen, Voksenservicechef i Fredericia kommune, er ærgerlig over, at pårørende og interesseorganisationer, kun har fokus på at råbe på flere penge.
”Det er for let at råbe på flere penge. Pengene finder vi kun ved at nedprioritere andre velfærdsområder og det skygger for en dialog om, hvad vi gør her, hvor vi er nu,” siger han.
Han mener desuden, at støtten til madlavning, bør gives ud fra en vurdering af hvilke borgere, som helt eller delvist kan lære at lave mad selvstændigt.
”Hvis madlavningen udelukkende er en social aktivitet, hvor formålet er hygge, så er de pårørende eller frivillige mindst lige så kompetente som det pædagogiske personale, til at stå for madlavningen sammen med beboerne," siger han.
Det er Sytter Kristensen fra LEV helt uenig i.
”Selvfølgelig er det en pædagogisk opgave at lave mad med de udviklingshæmmede, det handler om at støtte dem i at leve et liv, så tæt på det almindelige som muligt.”
Sytter Kristensen fra LEV har ikke et bud på, hvor pengene skal tages fra.
”Min opgave er at råbe op, når vi når under lavmålet, og det er vi nu,” siger hun.