Fællesskabet forsvandt sammen med maden
Da Fredericia kommune for et år siden sparede den pædagogiske støtte til madlavning væk, og i stedet indførte madservice på bostedet Ullerupdalvej, forsvandt det fællesskab, som var bygget op mellem de elleve udviklingshæmmede beboere
Solen er på vej ned og ingen har tændt lys denne eftermiddag i fællesrummet på bostedet Ullerupdalvej 90.
Et navneskilt ved en af dørene afslører, at her bor Mikkel Nordahl. Han åbner døren, og byder indenfor. Et øjeblik lyses fællesrummet op, inden døren lukkes igen. Mikkel bor i egen lejlighed med køkken. Et køkken hvor komfuret sjældent bliver brugt, men hvor mikroovnen til gengæld snurrer flittigt.
”Jeg savner at lave mad og få en snak med de andre og pædagogerne,” siger Mikkel Nordahl.
Savn og frustrationer
Før kommunen sparede støtten til madlavningen væk, blev der lavet fællesmad hver aften i fællesrummet. De elleve beboere havde hver deres maddag, og der var ofte fuldt hus til spisning.
”De andre kom altid ud og så, hvad man havde i gryden. Vi grinede og fik en god snak over maden bagefter,” siger Mikkel Nordahl.
Mikkels mor, Bodil Nordahl fortæller, at da madservice blev indført for et år siden, var frustrationerne store. Mikkel skældte ud, og var ked af det.
”Jeg synes ikke, kommunen kan tillade sig at bestemme, hvad vi skal spise,” siger Mikkel Nordahl.
Fremtiden er uvis
Henning Due Lorentzen, formand i Social- og Sundhedsudvalget fortæller, at der er planer om at åbne køkkenet på nabobostedet, så der kan laves frisk mad hver dag.
Det giver jo hverken fællesskab, udvikling eller madduft der, hvor Mikkel bor. Men kommunen har luftet ideen om lade de to bosteder have fællesspisning.
”Vi regner med at åbne køkkenet om et halvt års tid, men det er endnu ikke besluttet, om beboerne må være med i køkkenet,” siger Henning Due Lorentzen.