Fortsæt til indhold

Stor byttefestival vender tilbage

Arkiv
Arkiv

tøjbytte Nicolai Scene lægger i weekenden 19.-21. februar hus til Koldings byttefestival for fjerde år i træk. Konceptet er stadig det samme: Byt til nyt og vær med til at støtte den grønne omstilling i Kolding. Fredag d. 19. februar lukker et oplagt Byttefestival-crew op for indlevering af tøj, så borde og stativer er fyldt op, når bytteriet starter lørdag og søndag. Der er selvfølgelig mulighed for også at indlevere tøj lørdag og søndag. Der byttes i kategorierne voksentøj, accessories og børnetøj, så der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan ende med at få med hjem. Eneste krav er, at deltagerne selvfølgelig kun medbringer tøj og tilbehør i god stand, tøj der er slidt og forvasket eller i stykker bør gives direkte til genbrug eller til tekstilaffald. Ved at deltage i Koldings populære Byttefestival er du med til at sætte fokus på grøn omstilling, da tekstilindustrien er en hård belastning for miljøet. Byttefestivalen er arrangeret af og drives udelukkende af frivillige hænder. Det overskydende tøj doneres til Blå Kors Female og i forbindelse med den aktuelle flygtningekrise, vil meget af tøjet også køres direkte ud til flygtningecentrene.