Fortsæt til indhold

Ugen fortalt i 5 foto

Arkiv
Arkiv

Her er en lille kavalkade af stort og småt fra avisens udgivelsesområde siden sidst

Igennem de seneste måneder har fem unge piger fra Give GIF deltaget på DGI’s trænerforløb ’Trænerspiren’ på Vejle Ungdomsskole. Og i Give GIF glæder man sig over at se lokale unge træde ind i trænerrollen. ”Pigerne synes det har været så fedt, og de har rykket sig markant siden kursets start,” fortæller Annie Rejmer, de fem pigers kontaktperson. Forløbet blev afsluttet i weekenden.
Besøgende vil fra midten af januar igen kunne se fritgående høns ved Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole på Hammervej efter næsten fire år uden. De 400 økologiske høns er indkøbt af pædagogiske grunde til skolens elever. Her er det underviser Kurt Jørgensen og elev Mathias Jæger Larsen med to af de nytilkomne høns. Foto: Troels Romby Larsen.
Rosborg Gymnasium og HF har netop fået installeret en såkaldt SandyStation, som skal anvendes i undervisningen i naturgeografi og geovidenskab. En SandyStation er et værktøj til visualisering af landskaber, højdekurver, vandets kredsløb, vindens bevægelse gennem landskabet. Sammen med Silkeborg Gymnasium er Rosborg det første sted i landet, der har fået en SandyStation.
Den 30. januar var der Nordiske Mesterskaber i Taekwondo i Fredericia. Vejle Taekwondo Klub var stærkt repræsenteret og kom også hjem med medaljer. På billedet ses bagerst Caroline La Cour og træner Dannie Frederiksen. Caroline la Cour vandt for andet år i træk titlen som ’Nordisk mester’ i team, mens Dannie Frederiksen gik på banen og vandt en brozemadelaje.