Fortsæt til indhold

Kan du ikke se programmerne på dit tv?

Nu er der hjælp at hente for folk med tv- eller en computerproblemer

Arkiv
Kim Schou

Er du vågnet op til et fjernsyn der ikke virker tirsdag morgen, så er det nok fordi du ikke har tænkt over konsekvenserne over, at YouSee og Varde Antenneforening har slukket for de sidste analoge kanaler.

Er du i tvivl om, du er blevet berørt, så er der dog hjælp at hente. Nicolai Køhler fra Varde er nemlig startet op som iværksætter med sit eget firma, Varde TV & IT Service.

“Udviklingen nu til dags går hurtig og ikke alle har interesse eller tid til at følge med, men alligevel bliver man ind imellem berørt af det, som nu med overgangen fra de analoge kanaler,” fortæller den tidligere butiksassistent fra Expert i Varde.

“Jeg satser på at have fundet en niche og kan hjælpe folk med deres it-problemer eller problemer med mobiltelefoner, tablets og computere,” tilføjer han.

“Derudover laver Nicolai Køhler netværk hos kunder, sætter en ny router op, kobler computeren og printer til - enten med kabel eller trådløst,” fortæller han og tilføjer:

"Af tv-relaterede ting har jeg lavet nye antennekabler, sat tv eller lydanlæg op eller indstillet kanaler. Så mulighederne er mange. Og så koster det jo ikke noget at ringe for at høre, om det er noget, jeg kan klare."