Medicin-revy i nye rammer
De medicin- og klinisk biomekanikstuderende på SDU laver studenterrevy for fjerde gang, men revyen foregår for første på Magasinets scene.
“Vi glæder os til at spille et sted, hvor scenen ikke bliver forlænget med paller og til at vise odenseanerne, at vi er andet og mere end 'bare' en studenterrevy,” siger Maja Sidenius Brockhusen, der er PR-ansvarlig for REVYEN.
De sidste tre år har REVYEN været en stor succes, og den henvender sig ikke udelukkende til studerende.
”Revyen bærer præg af det miljø, de studerende til daglig bevæger sig i, men er også inspireret af nutid og samfund, så alle, der kommer, vil føle sig underholdt,” siger Maja Sidenius Brockhusen.
Årets revy byder blandt andet på sketches og sange om politik, Star Wars, sociale medier og personlighedsforstyrrelser.
Bag revyen, 'I FULD 4SPRING' står cirka 50 studerende, der siden september har arbejdet på at skrive materiale,instruere og øve.
Billetter kan købes på www.mbrevyen.dk