Ekspertpanel skal fremme frivillighed
Et nyt ekspertpanel skal fremme Odense Kommunes samarbejde med frivillige
Odense Kommune har nedsat et ekspertpanel, der skal komme med indspark til, hvordan kommunen bliver bedre til at samarbejde med frivillige sociale organisationer, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
“Byens aktive borgere og frivillige kan noget ganske særligt, og vi ønsker at sprænge de traditionelle rammer for frivillighed og blive en del af en nytænkende samskabelse med frivillige, organisationer og private aktører i Odense”, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i pressemeddelelsen.
De frivillige organisationer hjælper for eksempel mænd i krise og ensomme unge.
Medlemmerne af ekspertpanelet tæller blandt andet Frivilligrådets formand Vibe Klarup Voetmann, Professor Bjarne Ibsen og Esben Danielsen, som er tidligere udviklingschef for Roskilde Festival.
Odense Kommune har et erklæret mål om at fremme frivilligt socialt arbejde. I 2014 vedtog byrådet således en såkaldt civilsamfundsstratgi. Ifølge strategien skal kommunen blandt andet arbejde for at gøre det nemt at være frivillig.