Viggo Sommer på Kosmorama
Viggo Sommer and his Backhowlers har siden starten af 2012 spillet et hav af velbesøgte koncerter i forsamlingshuse og på spillesteder over hele landet. "Det har været intimt, hylende morsomt og ikke mindst musikalsk leg på højt niveau," skriver Bramming Kosmorama i en pressemeddelelse.
Lørdag den 5. marts kl. 19.00 åbner stedet dørene til netop en aften med Viggo Sommer and his Backhowlers.
"Showet er i konstant udvikling, og er en grov blanding af Viggo Sommers vestjyske sange, lidenskabelige saxofonsoloer, vandrehistorier, forrygende tangentspilleri, glemte vittigheder, funklende improvisationer og det helt store grin - alt monteret på en kærlig bund af the blues. Glæd jer til en aften, hvor humor, timing og ikke mindst musikken er ganske unik," skriver Kosmorama.
Læs mere om arrangmentet og billetkøb på www.brammingkosmorama.dk