Flygtninge hurtigt i arbejde

Flygtninge skal hurtigt i arbejde, så de bliver bedre integreret i samfundet. Derfor har kommunen inviteret hundreder af arbejdsgivere til at møde dem, der har fået opholdstilladelse og er her, til et stort job-match i Roskilde-hallerne.
Roskilde Avis har talt med integrationschef Marie Tarnø, der sammen med sine medarbejdere knokler med den store opgave, efter at 330 nu har fået opholdstilladelse i kommunen.
Uden at Marie Tarnø siger det direkte, er det tydeligt, at Roskilde har gjort op med tidligere tiders passivitet overfor indvandrede gæstearbejdere og deres sammenførte familiemedlemmer. Mange af dem fik lov til at leve helt isoleret og bare modtage offentlig hjælp, uden at nogen stillede krav om noget til dem.
- Nu ved vi jo, at hvis man er arbejdsløs i bare et år, så mister de utroligt hurtigt forbindelsen til arbejdsmarkedet, og det bliver meget sværere at komme tilbage, fordi arbejdsgiverne foretrækker folk, der er i gang, fortæller Marie Tarnø.

Mange unge

Roskilde har i øjeblikket 330 flygtninge, der har fået opholdstilladelse i landet, efter at deres sag er blevet behandlet. To tredjedele er mænd, og andelen af unge mellem 18 og 25 år er helt oppe på 120.
Den største gruppe er flygtet fra borgerkrigen i Syrien, og derefter kommer Afghanistan og Eritrea, der også er ramt af krig og diktatur.
- I modsætning til tidligere har vi nu kortlagt de enkeltes uddannelser og kompetencer præcist. Det er en forudsætning for at få dem hurtigt i arbejde eller give dem et andet tilbud, der kan hjælpe med integrationen, forklarer Marie Tarnø.
Blandt Roskildes 330 godkendte flygtninge har de 180 ingen faglig uddannelse, der kan bruges, mens 200 har haft arbejde indenfor en eller anden branche.
- I deres hjemlande og under flugten på vej hertil har mange af dem haft midlertidige job for at tjene til den videre rejse. Der blev ikke stillet nogen krav om kvalifikationer eller om at kunne tale sproget, men lønnen var jo også derefter.
- Derfor kommer de ofte med helt urealistiske forventninger til Danmark og tror, at de bare kan gå ud og få et tilfældigt job. Men det går jo ikke på et organiseret arbejdsmarked med krav om faglige kvalifikationer som her, forklarer Marie Tarnø.

Træner til job-træf

Før det store job-træf på onsdag har 50 af Roskildes godkendte flygtninge været i træningslejr. Det er foregået på Slagteriskolen, Handelsskolen og Teknisk Skole, hvor de i flere uger har øvet sig på nogle af de færdigheder, som de gerne vil demonstrere for interesserede arbejdsgivere i Roskilde-hallerne.
Marie Tarnø håber, at mange arbejdsgivere vil dukke op og være indstillet på at give nogle af flygtningene en chance for et arbejde eller job-træning.
- Men virksomhederne må selvfølgelig også stille krav om, at det ikke bliver for besværligt. Derfor skal de kunne et minimum af dansk.
For at opfylde dette krav har Roskilde kommune haft stor succes med at sende sine flygtnigne på højskole. Intensivt samvær med andre i mange timer hver dag har vist sig som en af de bedste måder til at lære dansk.
- Men det kræver selvfølgelig, at der ikke er for mange flygtninge på samme sted, så de f.eks. begynder at tale arabisk sammen. Det lærer de jo ikke dansk af, og derfor har vi måttet afbryde samarbejdet med en af højskolerne, der blev 'lidt for dygtig indenfor denne branche', fortæller Marie Tarnø.
Integrationschefen er også glad for, at så mange frivillige har været med til at sørge for en positiv modtagelse af flygtningene her i byen.
- På den måde skiller Roskilde sig ud i forhold til mange andre kommuner, og deres indsats er også med til at skabe bedre resultater, siger hun.