Fortsæt til indhold

Krænker set i Jernbanegade

Arkiv
Af Emma Biørn Fish

Torsdag den 28. januar blev en ung pige udsat for en ubehagelig blufærdighedskrænkelse og efterfølgende forfulgt af krænkeren i Jernbanegade i Kolding. Hændelsen blev dog først meldt den efterfølgende mandag.

Tilflugt i cafeen

Blufærdighedskrænkelsen fandt sted torsdag aften i tidsrummet 17.55-18.10, hvor den kun 18-årige pige blev antastet af en mand, der på gebrokkent dansk sagde, at han ville i seng med hende. Pigen forsøgte at gå væk fra ham, men han fulgte efter, hvorfor hun søgte tilflugt på Bobs Juicebar på Jernbanegade 6. Krænkeren gav dog ikke op, men ventede udenfor cafeen i et tidsrum, hvorefter han forsvandt.

Har du set noget?

Lokalpolitiet i Kolding vil meget gerne høre fra vidner, der overværede episoden, eller fra andre, der har oplevet lignende ubehageligheder fra den beskrevne gerningsmand, på telefon 114.
Krænkeren er omtrent 35 år. Han er 175 centimeter høj, buttet af bygning og mørklødet. Han har sort skæg og sort hår, og var iført en brun jakke og blå cowboybukser.