Udsolgt bog udgives som e-bog
Arkiv
Historisk Samfund for Sønderjylland er nu også at finde i e-bogsmarkedet.
Den første e-bog fra foreningen er ”Sønderjylland under krig og besættelse 1940-1945”.
“Vi udgav bogen i den trykte udgave for 13 år siden. Og for længst er den udsolgt – som én af de mest solgte bøger fra Historisk Samfund. Nu synes vi, at tiden er moden til at gå ind i e-bogsbranchen også,” oplyser formanden for Historisk Samfund for Sønderjylland, Hans Schultz Hansen i en pressemeddelelse.
“Henset til den popularitet, den trykte udgave har haft, har bogen jo bred interesse,” mener formanden for Historisk Samfund for Sønderjylland, Hans Schultz Hansen.