Idrætscenter byder på sjov og leg
Kig forbi Haderslev Idrætscenter i vinterferien - der er dømt fis og ballade
Onsdag og torsdag i vinterferien omdannes en af idrætshallerne i Haderslev Idrætscenter til et stort lege- og bevægelsesmekka for alle aldre. Her kan man i tidsrummet klokken 12-17 udfordre sig indre legebarn og hoppe om kap med ungerne, eller tage en slapper i caféen undervejs.
Klokken 14.00 begge dage vil der desuden være live børneshow med bugtaler, trylleri og ballondyr ved Sherif Haps.
“Sherif Haps & Guffe har gennem de senere år turneret over hele landet med deres morsomme show, hvor de har begejstret tusindvis af glade danskere ved festivaler, sommerfester og byfester,” fortæller Jacob Christian Hansen fra Haderslev Idrætscenter, som håber på, at rigtig mange ferieramte familier kigger forbi.
“Vi opbygger en hyggelig cafe i selve legelandet, så man kan slappe af og nyde ungernes leg,” tilføjer han.
Entré: Børn 30 kroner, voksne gratis.