Har du styr på Fredericias historie?
Har du styr på byens historie? Museerne i Fredericia inviterer hele familien på en spændende tur, hvor I bliver udfordret på jeres viden om Fredericias historie. Det sker tirsdag den 16. til søndag den 21. februar kl. 12-16 i vinterferien.
Turen foregår på egen hånd og starter på Bymuseet, hvor du får udleveret et hæfte med spørgsmål, oplysninger om Fredericias historie og et kort over ruten, der blandt andet tager dig med op på volden og forbi DSB's Mindelund, før du igen lander på Bymuseet.
“Det tager cirka en time at gennemføre turen, som primært foregår udenfor så husk varmt og praktisk tøj,” lyder opfordringen.
Der er præmier på højkant blandt de børn, der gennemfører quizzen. Man vinder bl.a. en miniature-kanon i metal, så længe laver haves, og deltager samtidig i lodtrækningen om biografbilletter. Vinderen vil få direkte besked i uge 8
Aktiviteten er gratis og henvender sig primært til familier med børn i alderen 7-12 år. Tilmelding er ikke nødvendig.
For mere information om åbningstider og aktiviteter på Museerne i Fredericia: www.fredericiahistorie.dk