Fortsæt til indhold

En ”klam” fornøjelse at fiske i Lillebælt

Arkiv
Arkiv

Kurt Jensen
Elkærgårdvej 17
6094 Hejls


Min fiskekammerat og jeg tog en tur til Sønderskov ved den gamle Lillebæltsbro i sidste uge, hvor vi havde glædet os til en dejlig fiskedag, men glæden blev ganske kort, da vi opdagede, hvad der flød i vandet og på stranden.
På vej hen langs stranden undrede vi os over, at hele stranden flød med hvide ”sten”.
Vi har fisket der mange gange tidligere, og ikke set alle de ”sten” før, indtil vi kom til at træde på en af dem - føj for den! Det var ikke ”sten” men lor..! På hele stranden fra Lillebæltsbroen og helt hen til Hagenør, for ikke at snakke om det der lå ude i vandet. Det flød virkeligt med lor..!
Klamt, så vi fortrak hurtigt til Vejle fjord, der var vandet krystalklart.
Det kan godt være at Knud Erik Langhoff, i hans kommentarer forsøger at nedtone udslippet, men det vil tage lang tid inden stranden igen vil ligne sig selv, så pas på hvor i træder, til dem der vil nyde en tur hen af stranden. Os lystfiskere må så bare vente en rum tid, inden lysten vender tilbage til at fiske i Kolding fjord og bæltet.