Fortsæt til indhold

Odense bruger få penge på skoler

Arkiv
Daniel Rasmussen

Odense Kommune bruger færre penge på skoler, end man må forvente ud fra kommunens størrelse, antal elever og en række andre faktorer, som påvirker kommunens udgifter per skoleelev.
Det viser en rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA.
Ifølge rapporten brugte Odense Kommune således 63.000 kroner per skoleelev i skoleåret 2012 - 2013, selvom den forventede udgift lå på 71.000 kroner per elev, det vil sige 8.000 kroner mindre en forventet.
Dermed er Odense en af syv kommuner, som bruger mere end ti procent mindre per skoleelev end forventet.