Rocken under angreb

Heldigvis havde knallertholdet teori den lørdag morgen.
Da to af ungdomsskolens knallertlærere mødte op i Tapperiet lørdag 7. november 2009 lidt før kl. 10, var der mindre end ti timer til spillestedets helt store aften.
For første gang skulle Nephew besøge Tapperiet, og for første gang i spillestedets historie var en koncert totalt udsolgt. I aften skulle Køges unge spillested for alvor vise muskler overfor et nationalt topnavn og 550 forventningsfulde publikummer.
Men noget var riv-rav-ruskende galt: Der var intet lys i baglokalet, hvor knallertlærerne skulle undervise. Strømmen var gået i hele bygningen. Og et eller andet stank virkelig dårligt.

Spænding på

Tapperiets faste elektriker Karsten Holm rejste sig fra morgenbordet med ungerne, da skolens souschef Annette Friis ringede og sagde, den var gal med strømmen. Han skyndte sig ned på Tapperiet.
Indenfor var der mørkt: Kun det hvidblå nødlys gjorde, at man kunne finde rundt, og stanken, den var værre, jo længere man kom ind i koncertsalen. En meget ildelugtende væske var hældt ind under fire yderdøre til koncertsalen. Karsten Holm tjekkede sikringstavlen, hvor han ventede at han blot skulle skifte et relæ eller en sikring. Men alt var i orden her. Inden Karsten Holm havde fundet ud af, hvad der så kunne være fejlen, kom Annette Friis og afbrød ham:
“Jeg ved ikke, om det har noget at sige, men det ser ud til, at en af lastbilerne er bakket ind i et kabel ud bagved,” sagde hun ifølge Karsten Holm.
Da Karsten Holm kom ud til bagrampen, var skaderne værre end det: Et 4 cm tykt hovedstrømkabel, der gik på bygningens yderside, var nøje klippet over, og de fem ledninger under kablets plastikoverflade strittede i alle retninger, stadig med livsfarlig spænding på. Og hvad værre var: Der var fjernet et stykke kabel på en halv meters penge. Det betød, at Karsten Holm ikke bare kunne “muffe” enderne sammen.
Karsten Holms dom var klar: Det her var lavet af folk, der vidste, hvad de lavede. Og hvis det overhovedet kunne laves i dag, ville det tage mange timer.

Fremtid på spil

Karsten Holm indkaldte tre af sine kolleger.
To elektrikere lagde sig i krybekælderen for at muffe et nyt strømkabel, mens han og en kollega lavede det tilsvarende arbejde udenfor.
I løbet af de næste timer voksede flokken af Tapperiets venner og medarbejdere på stedet. De var blevet alarmeret over telefonen fik konkrete opgaver, efterhånden, som de kom: En snakkede med politiet, en kontaktede et firma for skadedyrsbekæmpelse, der havde forstand på kemikalier. En improviserede frokost til de mange hjælpere.
Snakken gik om, hvem der stod bag, og hvordan nogen dog kunne hade Tapperiet så meget? Og kunne de nå at få stedet op at køre, til Nephew kom kl. 16?
Der var intet andet at gøre end at knokle, for stedets omdømme stod på spil, For ikke at tale om de mange penge, Tapperiet sikkert ville tabe, hvis de måtte aflyse på selve koncertaftenen.

Bræk og afføring

Forud for den skæbnesvangre lørdag havde Tapperiet kæmpet med klager over støj fra koncerterne. Spillestedet, der blev startet i 2006, er indrettet i en tidligere gastappehal, som i 2009 ikke var ordentligt lydisoleret. Naboerne, særligt en enkelt politisk aktiv borger, klagede hyppigt til både kommunale myndigheder og Miljøklagenævnet. Støjklagerne var i flere omgange tæt på at koste Tapperiet bevillingen, men indtil denne lørdag i 2009 havde de altså klaret skærene.
Da Jakob Baggesen, der dengang var menig medarbejder på spillestedet, mødte ind lidt før klokken tolv, tre-fire timer tidligere end aftalt, stod branddørene til koncertsalen på vid gab. Lugten i bygningen var ulidelig, han kan bedst beskrive det som en blanding mellem lort og bræk.
Medarbejderne på stedet havde fundet ud af, at det var smørsyre, som sabotørerne havde hældt ind, så de vaskede igen og igen gulvet med nogle kemikalier, skadedyrsbekæmperen havde givet dem. Det var svært, for smørsyren var så småt trukket ned i betonen.

Gav den ekstra gas

Da Nephews udstyr ankom omkring kl. 14, var der stadig ikke strøm i Tapperiet, men Karsten Holm og kollegerne knoklede på. To timer senere, da Nephew ankom, havde elektrikerne endelig fået strømmen op at køre.
Også Nephew var chokerede over sabotagen, men efterhånden var stemningen gået fra forbavselse, over frustration til trods: Alle blev enige om, at de måtte gøre noget ekstra for at skabe en fed aften. Nephew gik i gang med at stille op og lave lydprøve. Tapperiets medarbejdere vaskede videre på gulvet og udstationerede vagter omkring strømkablet for at undgå flere angreb. Det blev aften, publikum begyndte at ankomme, og koncerten gik i gang. Og fordi udluftningsanlægget ved en fejl aldrig var blevet tændt efter strømnedbruddet, krøb temperaturen op over 30 grader.
- Det kan godt være, at her lugter af bræk. Til gengæld er her varmt, sagde forsanger Simon Kvamm, og så spillede han og Nephew ellers et brag af en koncert.

Gratis øl med måde

I dag er både Jakob Baggesen - der nu er leder af Tapperiet - og Susanne Madsen ret sikre på, at knallertlærerne reddede aftenen. Og dermed Tapperiets ære, måske tilmed stedets økonomi.
- Hvis ikke de havde opdaget det så tidligt, tror jeg ikke, vi kunne have nået at blive klar. Normalt møder Tapperiets medarbejdere jo kl. 12-13 stykker på en koncertaften, siger hun.
Bræklugten fra sabotageaktionen havde Tapperiet glæde af i mindst en måned efter angrebet. Det havde de til gengæld også af det sammenhold, de fik ud af deres indsats.
- På en eller anden måde blev det vores fortælling om, at vi kunne levere, selvom vi blev mødt af had, siger Jakob Baggesen. Susanne Madsen er enig:
- Jeg kan huske, at jeg gik på dagen og tænke: “Det er rørende, det her: At se, hvor mange folk, der bare er rykket ud og bakker op.” Det skabte et helt særligt sammenhold.
Og elektrikerne? De fik fri bar hele aftenen - alle fire. Desværre måtte Karsten Holm og hans makker drikke med måde: De var bagvagter på strømmen hele aftenen.

Kilder: Netartikler fra Politiken, Lørdagsavisen, SN.dk samt interviews med Karsten Holm, Susanne Madsen og Jakob Baggesen.