Komedie og dans i Musikteateret
Vejleegnens Teaterforening byder i uge 8 på to vidt forskellige forestillinger. Her vil der nemlig være både romantisk komedie og moderne dans.
Mandag den 22. februar klokken 19.30 kan man se teaterforestillingen 'Konstellationer' i Vejle Musikteater. En forestilling, der i Nepo Teatrets udgave er med Marie Askehave og Troels Lyby i rollerne som parret Marianne og Roland, der skiftevis finder sammen og går fra hinanden. ”Konstellationer” spillede med dundersucces på West End og på Broadway. Derudover har Husets Teater og på Aarhus Teater spillet den for fulde huse, og høstet mange roser.
Fra romantisk komedie til moderne dans. For torsdag den 25. februar kan man opleve Dansk Danseteaters internationale dansere i den flerdobbelte Reumertvinder Tim Rushtons 'Ildfuglen'. Det er ligeledes i Vejle Musikteater.