"Netop i afmagten gør det godt at bede"

Marianne Christiansen leder gudstjenesten, og sognepræst Margaret Hammer prædiker, når der for sjette gang afholdes forbønsgudstjeneste i Haderslev Domkirke. Det sker søndag den 28. februar klokken 16.30.
Baggrunden er alvorlig. Kirker og kristne mennesker lider i mange dele af verden for deres kristne tro, og i dag er ældgamle kirkesamfund i Irak og Syrien truet af udslettelse i deres hjemlande. Folkekirken har i de senere år øget opmærksomheden på forfølgelserne, og at der ér noget, man kan gøre.
Flere domkirker holder forbønsgudstjenester. Biskopperne har henvendt sig til ministeren, sogne og stifter holder møder og diskuterer, hvad de kan gøre, der skrives bøger og artikler, laves tv, lokale menigheder etablerer venskabskontakter, og viden breder sig. Et af de sidste vidensteder er Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som har etableret et nyt resssourcested med information om forfulgte kristne. Her hedder det bl.a., at religiøs forfølgelse er et udbredt problem i store dele af verden, men også at problematikken er kompliceret, fordi den strækker sig over mange andre temaer også. Hvem bliver forfulgt? Er det kun på grund af religion, eller spiller etniske, økonomiske, militære eller andre forhold også ind? Hvorfor bede?
”Bøn er ganske bestemt at gøre noget”, siger Margaret Hammer, sognepræst i Haderslev Domkirke og en af hovedkræfterne bag den årlige forbønsgudstjeneste samme sted.
"Nyhedsstrømmen, især fra Mellemøsten i disse år, vækker erkendelse af vor afmagt. Vores kristne trosfæller og andre minoriteter lider grusomme skæbner, men de er så langt væk, og vi ved ikke, hvordan vi bedst hjælper. Men netop i afmagten gør det godt at bede," siger hun.