Fortsæt til indhold

Nyt barok ensemble spiller op i Treenighedskirken

Arkiv
Arkiv

Søndag den 21. februar kl. 16.00 åbner Treenighedskirken dørene for en koncert med Esbjerg Barok Band og tenoren Boris Søborg Jensen.

Esbjerg Barok Band er et nystartet ensemble, der består af seks lokale musikere, der spiller på gamle instrumenter eller kopier af instrumenter fra baroktiden. Der står skøn og swingende musik på programmet, blandt andet arier af Bach og Händel samt en festlig koncert af en tysk komponist ved navn Johann Christian Schickhardt.

Bandet består af Stine Benjaminsen og Sveinrún Eymundsdóttir på blokfløjte. Søren Storm og Ejnar Balling på violin. Trine Toft Eriksen på cello og Lasse Toft Eriksen på cembalo. Undervejs i koncerten, vil man kunne høre lidt om musikken og om, hvad de særlige instrumenter betyder for klangen. Der er gratis adgang.