Spåkonen forudsagde det hele

De skotske verdensstjerner i Runrig giver hele to koncerter i Trekantområdet i år. Først i DGI-huset i Vejle den 2. marts og så den 11. august, hvor de spiller under åben himmel i Kastellet, Fredericia.
Runrig har eksisteret i snart 43 år. De erkender, at karrieren nu lakker mod enden. Deres seneste cd, “The Story”, der udkom 29. januar, bliver deres sidste studiealbum. Og ingen af dem tør love, hvor længe de bliver ved med at turnére. Kun, at de ikke har planer om at stoppe foreløbig.
Da bandet opstod i sin oprindelige form og spillede sit første job som danseorkester ved en privatfest i 1973, vidste de slet ikke, hvad de havde skabt. Men en spåkone vidste, at noget stort var på vej.
Det fortæller bandets grundlæggere, brødrene Rory og Calum Macdonald i et interview med Lokalavisen, der mødte dem i forbindelse med album-udgivelsen.

Spåkonen og hendes the

“Allerede fra vi var små drenge, var det en helt almindeligt for os at spille og synge. Det var lige så naturligt som at spise og drikke,” siger storebror Rory Macdonald.
Lillebror Calum kan huske flere øjeblikke, hvor han som dreng besluttede sig for at blive musiker. Hver gang blev han mere og mere sikker på sin beslutning.
“Jeg kan især mindes en dag, hvor jeg kom gående forbi et hus, hvor de hørte The Byrds. Jeg kunne høre musikken ud gennem vinduerne. Det var som om det lyste hele min dag op. Og hele mit liv. Hvis ikke jeg i forvejen havde besluttet at gå musikkens vej, så besluttede jeg det dér,” siger Calum.
Begge brødre blev inspireret af den energifyldte rockmusik i 50'erne og 60'erne.
Rory mindes en oplevelse fra sin tidlige ungdom.
“Min udlejer kendte en spåkone. Jeg troede ikke på den slags, men hun greb fat i mit the-krus og stirrede ned i the-bladene på bunden af koppen. Så sad hun stille lidt og nikkede for sig selv. 'Ja. Ja. Du bliver en succesfuld musiker'. Og det fik hun jo ret i,” siger Rory, og tilføjer til sin bror, der ser noget mistroisk ud ved snakken om spåkoner og the-blade:
“Jo, det er rigtigt. Det sagde hun virkelig”.

Slut, men ikke farvel

Runrigs aktuelle cd, “The Story”, bliver deres sidste studiealbum. Men de har tænkt sig at spille videre live.
“Det er otte år siden, vi sidst udgav et studiealbum. Og vi er jo ved at være så gamle, at det ikke er sandsynligt, at vi kan fortsætte otte år mere. Derfor har vi meldt ud, at “The Story” bliver vores sidste studiealbum,” Calum Macdonald.
Når de en skønne dag trækker stikket og også indstiller deres live-optrædender, har de ikke i sinde at meddele det på forhånd.
“Jeg vil ikke bryde mig om at være på en turné, hvor det hele er sovset ind i en farvel-fornemmelse. Men vi skal nok meddele det. Måske lige inden sidste nummer. Eller undervejs i sidste nummer,” siger snart 67-årige Rory Macdonald med et smil.
Begge brødre understreger, at de slet ikke er nået dertil endnu.

Drømmen blev opfyldt

Da brødrene gik rundt på Isle of Skye på øgruppen Hebriderne, drømte de om at at blive et band - og om livet med koncerter og stjernestatus.
“Den slags drømmer drenge jo om. Senere kom også ønsket om at udbrede den skotske musik og det gæliske sprog. Begge dele lykkedes for os,” siger Rory.
“I det hele taget har livet givet os det, vi ønskede os. We found what we were looking for,” siger Calum med lidt melodi i stemmen, der minder om U2's sang om ikke at finde, hvad man leder efter.
“Ja, livet og karrieren har endda langt overgået, hvad vi drømte om,” siger Rory.

Danmark er det andet hjem

Runrig har i mange år været store i hjemlandet Skotland og i Storbritannien i øvrigt. Derudover er de især populære i Tyskland og Danmark.
“I har en stor åbenhed overfor musik-genrer. I er også gode til at holde festivaler. Og så nedstammer vi jo fra de danske vikinger, der bedæggede de skotske møer. Det skete godt nok i forbindelse med, at vikingerne hærgede og voldtog - men ikke desto mindre.Og så har vi jo også det dårlige vejr tilfælles,” griner Calum.
De danske forbindelser er så stærke, at bandet lancerede deres sidste studiealbum i Danmark. Det foregik på Det Bruunske Pakhus i Fredericia.