Fortsæt til indhold

Så er Ringen sluttet igen

Arkiv
Af redaktør Torben Kristensen

HELT TILBAGE i 1968 blev det sidste løb kørt på Roskilde Ring i den gamle grusgrav ved siden af Ringparken og Søndre Ringvej. Gennem 14 år var den centrum for dansk og international motorsport, og siden er her blevet rekreativt område for motionister, hundeluftere osv.
Men mindet lever stadig om tiden, da titusinder af mennesker strømmede til Roskilde med tog eller bil for at se motorsport. Her blev endda kørt to Formel 1-løb med to af datidens største stjerner, Stirling Moss og Jack Brabham, hvilket også blev markeret ved 60 års jubilæet sidste år.

DEN VIGTIGSTE ARV
er dog, at Ringen skabte en lokal interesse og opbakning, der fortsat gør Roskilde til landets hovedstad indenfor motorsport med de mange skrappe, lokale kørere. Når Kevin Magnussen den 20. marts sætter sig bag rattet i sin Renault-racer til sæsonens første Formel 1-løb i Australien, følges han af millioner og er med til at sætte hjembyen på verdenskortet.
Så kører han fflot efter sin far Jan, der også har gjort det godt med store sejre i 24 timers-løbet på Le Mans og andre udholdenhedsløb. Fra talentfabrikken på Fritidshjemmet Viadukten har Roskilde desuden fået andre stjerner som Jason Watt og Dennis Lind.

HELE DENNE TRADITION
kan få nyt liv og blive til stor gavn for Roskilde, hvis FDM's plan om at arrangere store motorløb på Sjællandsringen ved Tjæreby bliver til virkelighed. Før kritikere og modstandere rutinemæssigt får 'skrottet ideen', er det værd at se nærmere på fordele og ulemper.
Roskilde Byråd besluttede på sit seneste møde, at de store problemer med trafikken gennem den lille landsby Tjæreby, der er ved at blive smadret af lastbiler på vej til- og fra grusgravene, i hvert fald først skal løses, før man undersøger de øvrige støj- og miljø-problemer. Det er fornuftigt nok.

EN LØSNING KUNNE VÆRE
, at de, der har økonomiske interesser i at få åbnet for store racerløb i området, også var med til at betale for den nye omfartsvej, så det ikke skal hænge alene på Roskildes skatteydere.
Her taler vi både om FDM, motorsports-organisationerne, andre sponsorer og Roskilde Lufthavn, der også kan få meget ud af at få placeret 10 store løb med international deltagelse lige ved siden af landingsbanen.

NÆSTE PROBLEM
er så støjen og de øvrige miljø-problemer, der vil komme ud af at arrangere 10 store løb om året på sådan en bane. Jeg kan godt forstå protesterne fra beboere i området, der i forvejen er plaget af mere eller mindre permanent støj fra en gokart-bane og lufthavnen.
Men her skal man passe på ikke at 'rette bager for smed'. Mens den eksisterende støj er konstant og enerverende, skal motorløbene jo kun foregå på bestemte afgrænsede tidspunkter. Desuden kan kommunen kræve støj-afskærmning af folkene bag projektet, for de kan nemlig ikke finde nogen anden og bedre placering så tæt på København, motorvejene og en international lufthavn.

FORDELENE FOR ROSKILDE
med åbningen af denne bane vil være meget store. Hvis der mindst ti gange om året er store motorløb med mange professionelle deltagere og 10-20.000 tilskuere, vil det give store indtægter til områdets hoteller, restauranter og butikker - samt skabe ekstra arbejdspladser.
En ny racerbane vil derfor passe fint ind i kommunens overordnede politik, om at Roskilde ikke mindst skal leve af 'oplevelses-økonomi', fordi vi på dette område har særligt gode forudsætninger med udgangspunktet i Festival, domkirke, vikingeskibe og en stærk handelsby.

KATEDRALSKOLENS REKTOR
, Claus Niller skrev for en uge siden en særdeles læseværdig kronik i avisen om, hvorfor Roskilde er blevet en magnet for de unge uddannelses-søgende fra en voksende del af Sjælland.
En afgørende årsag er positionen som kulturel hovedstad for regionen med musik og mange andre oplevelser. En ny racerbane vil kun gøre magneten stærkere og trække endnu flere folk til:
SÅ ER RINGEN SLUTTET IGEN