Fortsæt til indhold

Karina og Christine er rykket ind hos Danbolig

Arkiv
Rune Weitling

Ligger man vejen forbi Danbolig Esbjerg, så er der helt nye ansigter at finde i forkontoret. Ejendomsmæglerne har nemlig ansat to nye medarbejdere i form af Karina Schmidt og Christine Alexandersen, og det har indehaver Jan Pedersen en god forklaring på:

"Det er slet og ret fordi, at boligmarkedet er på vej op i gear. Vi har haft mere end en fordobling i vores markedsandele, og i den branche, som i så mange andre, gælder det om at være på forkant. Samtidig kunne vi få to gode medarbejdere, der passede ind med både baggrund og alder, så det var lidt et lykketræf, synes jeg."

Christine Alexandersen er blevet ansat i en stilling som vurderingskonsulent og hun kommer fra en stilling som ejendomsmægler i en anden ejendomsmæglerbutik i Esbjerg. Hun har således en god erfaring med i bagagen og kender boligmarkedet i Esbjerg indgående.

Karina Schmidt er ansat som ansvarlig for det administrative område i butikken og hun kommer fra en stilling som bankrådgiver i Nordea i Esbjerg. Hun har tidligere været ansat i mæglerbranchen og medbringer således også en stor erfaring indenfor boligmarkedet.

"Vi er blevet taget rigtig god imod allerede, og det virker som et godt team," lyder det fra de to kvinder.
Danbolig Esbjerg ejes af brødrene Jan og René Pedersen.