Fortsæt til indhold

Skal skoledagene være kortere?

Kun hvis trivsel og læring taler for det, bliver skoledagen kortere

Arkiv
Louise Ritter

“Det kan godt være, at der skal ske ændringer, men målet skal ikke være en kortere skoledag i sig selv.”

Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn & Kultur udvalget i Esbjerg Kommune er ganske klar i mælet, når snakken falder på det højaktuelle emne - en kortere skoledag eller ej til kommunens skoleelever.

Mindst 36 kommuner har allerede truffet beslutning om at skære i den understøttende undervisning for i stedet at flytte voksenressourcerne fra de timer over til andre undervisningstimer, hvor to voksne så kan være tilstede.

Dermed gives der så fri i de timer, der i dag bærer betegnelsen “UUV” på skoleskemaerne.

Ifølge Fagbladet Folkeskolen har fem kommuner helt afvist modellen, mens man i andre kommuner - blandt andet Esbjerg - fortsat tygger på den politisk. Her arbejder forvaltningen på et oplæg til, hvordan det gøres mest hensigtsmæssigt - men én ting er sikkert: Målet er ikke at gøre skoledagene kortere for eleverne i Esbjerg Kommune bare for at gøre dem kortere.

“Hvis det giver god mening i forhold til læring og trivsel, så er vi positivt stemt overfor at kigge på at ændre den understøttende undervisning til flere overlapstimer, men vores fornemmeste opgave er altså at holde fokus på, at eleverne lærer noget,” fastslår Diana Mose Olsen.

Cosmosskolen var først

Lige siden den nye skolereform trådte i kraft har skoledagenes længde været skarpt kritiseret flere steder fra, og det er så massivt, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby nu i flere omgange skriftligt har opfordret kommunerne til at kigge på netop “løsningen” med at skære i den understøttende undervisning.

I Esbjerg Kommune var Cosmosskolen den første - og hidtil eneste - skole, der har søgt kommunen om lov til kortere skoledage. Det skete allerede i efteråret, men endnu venter skolen på svar på sin ansøgning.

“Den enkle forklaring er simpelthen, at vi tror mere på effekten af to-lærer-timer end vi tror på understøttende undervisning og for den sags skyld også lektiehjælp,” siger Peter Starup, skolebestyrelsesformand på Cosmosskolen.

I ansøgningen foreslog skolebestyrelsen faktisk et forskningsprojekt omkring gevinsten ved at have to voksne i klassen samtidig, men med den aktuelle debat og undervisningsministerens direkte opfordring til kommunerne, ser det forslag nu ud til at blive overhalet indenom.

I løbet af foråret modtager politikerne et oplæg fra forvaltningen. Det vil blandt andet også indeholde en økonomisk beregning af konsekvenserne ved at skære i undervisningen for i stedet at prioritere to voksne i klassen på andre tidspunkter. For eksempel vil tidligere fri i de mindste klasser stille krav om, at SFO'erne åbner tidligere, men den slags koster som bekendt penge.