Engelsholm byder på dansk musik
Arkiv
To markante personligheder i dansk musik giver koncert på Engelsholm Højskole med en uges mellemrum.
Onsdag den 2. marts klokken 19.30 er der koncert med Hymns From Nineveh i Riddersalen på Engelsholm. Hymns from Nineveh er Jonas Haahr Petersens soloprojekt. Titlen refererer til historien om byen Nineveh i Det Gamle Testamente.
Ugen efter onsdag den 9. marts klokken 19.30 er det Jacob Bellens med band, der spiller koncert samme sted. Bandet består foruden af Jacob Bellens af Jakob Falgren på bas, Jacob Høyer på trommer og Tobias Mynborg på guitar.
Jacob Bellens har tidligere udgivet musik som del af rockbandet I Got You On Tape og i duoen Murder.
Billetter til de to koncerter kan bestilles via skolens kontor.