Fortsæt til indhold

Biblioteket byder på magi for voksne

Arkiv
Arkiv

Bogreception Forlaget Ulven og Uglen inviterer til bogreception for den koldingensiske forfatter, Benny Moes’, nye vampyrroman “I skyggen af gyldne tider”. Arrangementet finder sted lørdag den 27. februar kl. 12-14 på Koldings Bibliotek i Holms-lokalet.

Vampyrer for frankofile

Til arrangementet vil forfatteren, Benny Moe, være til stede og fortælle om sin nye roman. Sammen med ham er en repræsentant for forlaget Ulven og Uglen, der er et helt nyt forelag, der primært beskæftiger sig med Fantasy-genren for voksne. Det er netop også det, der er omdrejningspunktet for romanen “I skyggen af gyldne tider”, der finder sted i årene op til Den Franske Revolution. Her lever den unge adelsmand Jean Jacques sit ubekymrede liv i luksus på familiens vinslot, lige indtil han møder den mystiske Nathalie, som introducerer ham for en verden, han aldrig før har kendt. Læseren bliver præsenteret for både vampyrenes magiske mørke, det franske hof og det oprør, der ulmede i datidens Paris.