Så stop med det blå stål

Så stop dog. Lad nu være. Hold nu for pokker op med det pjat.
Sådan når jeg at tænke, som den halvgamle vrisne mand jeg er, da jeg går på Strøget i Vejle.
Det er en smuk dag i vinterferien, hvor solen er kommet ud af skabet, og der er godt med folk, der stille shopper rundt i de mange tilbud, som et strøg tilbyder.
Og lige der, nær Føtex, stopper et par unge piger op, for de vil tage en selfie, og fred være med det, for det gør piger på omkring 16 år sikkert tit.
Men så finder de den begge frem. Trutmunden. Hønserøven. Ja, den har faktisk også navnet Blue Steel, som stammer fra filmen Zoolander. Og I den film gøres grin med trutmunden, og man forstår det.
Men de to piger synes åbenbart ikke, det er kikset. De ser i hvert fald seriøse nok ud i deres forehavende.
Det er simpelthen en af de mest åndsvage modediller, verden nogensinde har set. Jeg erkender, at der også er andre modediller gennem tiderne, som heller ikke var lige heldige: Par iklædt ens træningstøj virker ikke helt heldigt. Eller dengang hænge-røvsbukser hittede, var også en skændsel. Eller hvad med de der små toppe, som 12-årige piger skulle have på, da Spice Girls var store. Endnu længere tilbage gik vi andre i gulerodsbukser, og de var slet ikke smarte.
Modediller er modediller. På godt og ondt. Går man helt tilbage til midten af 1800-tallet var det moderne for kvinder i det bedre borgerskab at bruge en såkaldt krinoline. Det var en stor ståltingest, der fik kjolen til at blive ufattelig bred. Problemet var, at den var livsfarlig. Kvinder brændte ihjel, hvis de stod for tæt på ildstedet og der gik ild i kjolen, og der var endda også kvinder, som døde, fordi vinden tog fat i kjolen og blæste dem ud fra broer.
I Kina havde man også den der mærkelige dille med, at kvinders fødder skulle være små, så de stakkels små piger fik snørret fødderne til. Et helt liv i stor smerte.
Og hvad med dengang kæmpe parykker var moderne for både mænd og kvinder ved det franske hof. Man glemte hygiejnen, så der kunne bo både lus og mus i parykkerne.
De eksempler er, trods alt, værre end trutmunden. Men den tager dog titlen som de sidste mange års værste modedille. Så stop, kære unge piger. I går fra at være smukke væsner til grimme væsner, i samme øjeblik I gør det, hvilket på sin vis er ok, hvis det er det, der er meningen. Men det er det vist ikke.
Tror I selv, at I bliver kønnere? Eller mere sexet? Eller at fyrene tænder på det? Eller tror I, at I ligner modeller, men så må jeg sige desværre: Det bliver I ikke modeller af.
Nå ja, I gør det, fordi alle andre piger gør det. Og fordi I føler, I skal sende så voldsomt mange billeder ud i luftrummet af jer selv.
Mode skaber nogen gange mode af sig selv. De farlige kreoliner blev et hit, fordi en engelsk prinsesse gik med dem, og så mente andre kvinder i adlen og overklassen, at så måtte de også tage den mærkelige ståltingest på, for ellers var de jo ikke med på moden, ergo var de væk fra den. Og det går jo ikke, når man jo helst skal være smart med de andre.
150 år efter er det så blå stål, der hitter. Det er dog ikke en farlig ting, kun en fjollet ting. Det hitter ganske givet kun, fordi 'de andre gør det jo'.
De to unge piger på gaden kunne i hvert fald ikke lade være. De knipsede et billede, og verden fik endnu et par trutmunde at se.