Fortsæt til indhold

Kom i gang med at læse biblen

Arkiv
Arkiv

Den første søndag i advent delte menighedsrådet i Varnæs sogn gratis bibler ud til alle. Efterfølgende har Menighedsrådet modtaget en del henvendelser og spørgsmål fra folk, der gerne vil vide, hvordan de kommer i gang med at læse i Biblen, og de har derfor besluttet at følge op på Bibeluddelingen. Det gøres bl.a. ved at holde to arrangementer, hvor man kan komme høre om Biblen.
Den første aften, den 3. marts kl. 19, kommer Dorthe Esbjørn Holck, cand.mag. tidl. seminarierektor og højskoleforstander. Hun har igennem mange år undervist i kristendomskundskab/religion. Hun fortæller om, hvordan Bibelen er indrettet og blevet til. Hvad er det gamle testamente, og hvad er det ny testamente og hvordan hænger de sammen?
Hun giver en anvisning på, hvordan man kan finde fortællingerne i det gamle og det nye testamente og læser af nogle af de grundlæggende beretninger og fortæller om, hvordan kan man bruge bibelen derhjemme eller sammen med andre? Det sker i konfirmandstuen i Varnæs. Alle er velkomne.