Fortsæt til indhold

Kommunen valgte dyrere tilbud

Arkiv
Arkiv

Poul Erik Jensen Medlem af teknikudvalget Østergade 20 6580 Vamdrup En helt igennem uskøn proces, men det private selskab HedeDanmark skal fremover stå for gadefejning og gaderenholdelse med videre i Kolding Kommune. Kommunes egne medarbejdere kom ellers med det billigste tilbud på 17,1 millioner kroner om året. Alligevel ser HedeDanmark A/S med en pris på 21,5 millioner kroner ud til at få opgaven. To andre virksomheder bød også ind på opgaven. Nemlig NCC med samme pristilbud som HedeDanmarks, samt Arkil med et bud på 32,5 millioner kroner. Tilbuddene er blev gennem gennemgået af konsulentvirksomheden Niras i samarbejde med Kolding Kommune og her har man sat spørgsmålstegn ved kommunens eget tilbud. Man skriver direkte, at der er grund til ”at overveje om kontroltilbuddet (kommunens tilbud) er realistisk og om driftsafdelingen ville kunne gennemføre ydelsen til den pris, der er angivet i kontroltilbuddet. Kontrolbuddet har under alle omstændigheder ikke afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af tilbudsevalueringen, da kontrolbuddet samlet scorer lavere end to af de øvrige tilbud på de kvalitative underkriterier.” Teknikudvalget skal drøfte sagen på det kommende møde. Men jeg føler allerede nu anledning til at kalde det en aldeles uskøn proces tæt på det skandaløse. Først og fremmest syntes jeg, at vores dygtige medarbejdere er blevet ladt i stikken. Først har de været med i en omstilling, hvor hele afdelingen blev toptrimmet og kommunen sparede et stort millionbeløb. Dernæst besluttede det borgerlige flertal i byrådet bestående af Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative, at private virksomheder skulle have mulighed for at byde ind på opgaven. Jeg undrer mig i den grad over, at Kolding Kommune indleverer et tilbud, der fremstår ukvalificeret – og som der sættes spørgsmålstegn ved er realistisk. Må jeg bede om en forklaring? Undervejs i projektet har vores egne medarbejdere været under et stort pres, fordi de hverken vidste om de var købt eller solgt. På alle måder et uskønt forløb.