Fortsæt til indhold

Løjts kager kommer i tv

Arkiv
Arkiv

Der dækkes op til fuldt sønderjysk kaffebord i Løjt Forsamlingshus tirsdag den 1. marts, kl. 16.
Anledningen er, at Løjt Forsamlinghus denne dag får besøg fra Dannmarks Radio, der gæster byen med programmet Madmagasinet, der denne gang skal optage en udsendelse om kaffe.
“Og hvor ved man mere om kaffe og kage end her i Sønderjylland?” kommenterer formand for Forsamlingshuset, Niels Holck.
“På dagen åbner vi dørene kl. 15.30, og folk med billet er velkomne til at møde op og finde sig et godt bord. Når vi ved mere, vil vi på vores hjemmeside orientere om, hvornår udsendelsen vises på DR-TV,” lyder det fra formanden. Billetter kan købes i Superbrugsen i Løjt.