Sjov for de små
Tankemylder på sengekanten Det er aften og tid til at sove. Fra sengekanten kigger vi ud på verden. Ud af vinduet. På månen og på himlen fuld af stjerner. Det er sengetid, men umuligt at falde i søvn. For huset er fuld af lyde og hovedet fyldt med tanker på dagen, der lige er gået. Her begynder magien. Teater My viser forestillingen ‘Jeg kan huske alting' for børn fra 2-6 år og deres voksne. Magien finder sted på Roskilde Bibliotek lørdag 27. februar kl. 11-11.30.
Tøf-tøf-tøf Oplev en forestilling med fart på, når Teatret Aspendos viser Oles nye autobil på Jyllinge Bibliotek. Ole har fødselsdag og får en rød bil. Da den kører ind i søsters dukkehus, får Ole travlt med at gøre ondt godt igen, for dukkefar taber hovedet. Forestillingen er for børn fra 1½-5 år og deres voksne og spilles lørdag 27. februar kl. 11-11.40. Billetter på biblioteket eller via www.roskildebib.dk/kalender