Fortsæt til indhold

Nu bliver Felsted endnu skønnere

Arkiv
Arkiv

Sidste led i områdefornyelsen i Felsted er nu startet, og anlægsarbejdet på torvet og haven syd for Damms Gård er gået i gang. Projektets entreprenør har allerede plantet træer på de private grunde langs Gråstenvej. Torvet får et grønt præg, og i haven ved Damms Gård opstilles mindestenen, der tidligere har stået på torvet. På Gråstenvej ved Damms Gård bliver der lagt et ”bånd” af brosten for at sænke bilisternes hastighed, og i uge 14 begynder udvidelsen af parkeringspladsen ved Gråstenvej 36, der også får et grønt præg. Dette arbejde forventes at vare omkring to uger. Planerne for denne sidste del af områdefornyelsen er udarbejdet med udgangspunkt i de ønsker, der er kommet fra Felsteds borgere.
“Jeg glæder mig til snart at kunne se det endelige resultat af Felstedborgernes store engagement i deres by. Med renoveringen af torvet og hovedgaden i Felsted får vi skabt en rigtig god synergi med Damms Gård som byens naturlige samlingssted,” siger Philip Tietje, formand for Vækst- og Udviklingsudvalget.