Fredericia får en ny kaffebar
Arkiv
Fredericia får en ny kaffebar. Den åbner i jernbanegade, overfor Fredericia banegård. Kaffebaren hedder Coffee station, og meningen er at give den travle pendler mulighed for at få sin morgenkaffe med på farten.
Det vil også være muligt at nyde en af de mange kaffevarianter samt et stykke kage i selve caféen.
Idéen med kaffebaren opstod, da Kasper Jensens mor, Grace Hansen fik at vide, at hendes arbejdsplads gennem 10 år skulle flytte til Århus, og hun derfor ville stå uden arbejde.
57-årige Grace slap for at lede efter nyt arbejde, for sønnen Kasper fik idéen om at starte en kaffebar op - med Grace som daglig leder.
Der er åbning fredag den 12. februar kl. 12, hvor der vil være gratis kaffe og kage til alle besøgende indtil kl. 16.