Bedre sex med Jakob Olrik
Den kendte sexolog og debattør holder foredrag om mere og bedre sex
foredrag Sexolog Jakob Olrik inviterer derfor til foredraget MER' og bedre SEX i Kolding onsdag den 2. marts kl. 19.
36 procent af alle mænd i parforhold karakteriserer deres sexliv som værende under middel eller meget under middel, mens det samme gælder for 23 procent af kvinderne. Årsagen er simpel, mener Jakob Olrik:
”For tiden har vi vildt meget kropsdyrkelse og selvkontrol i vores kultur og i virkeligheden vildt lidt kropsnydelse. For at opretholde et selvbillede af at være god nok, dyrker vi kroppen, udseendet, kost og tøj, og den dyrkelse fjerner os i sidste ende fra nydelsen. Og det er der noget forkert i,” siger Jakob Olrik i en pressemeddelelse.
Foredraget MER' og bedre SEX giver konkret info, udførlige manualer og lettilgængelige tips om alt, hvad der vedrører sexteknikker, parforhold, følelser og forførelse.
”Sex er grundforudsætningen for et lykkeligt liv. Derfor er der jo noget grueligt galt, når en tredjedel af danskerne er utilfredse deres sexliv. Det vil jeg lave om på! Jeg vil lære danskerne at slippe sig selv fri fra kontrollen og give dem brugbare værktøjer til at blive bedre elskere og til at få MER' og bedre SEX!” siger Jakob Olrik.
Foredraget finder sted påSyddansk Universitet, Universitetsparken 1, fra 19-21.