Tag med på papkassefabrikken

Det startede egentlig, fordi jeg skulle bruge et sommerferiejob, da jeg var færdig med skolen. Jeg havde en kammerat, der arbejdede her, og han fik mig ind på fabrikken. Det er 28 år siden nu.
Den 50-årige tillidsmand Morten Villadsen kigger op med et smil. Han er ikke den eneste på Herfølges store bølgepapfabrik, Smurfit Kappa. der har arbejdet her en halv menneskealder. Da han viser rundt i fabrikshallen møder vi flere af dem, der nærmer sig 30 år på arbejdspladsen.
- Vi får en ok løn og har attraktive arbejdstider. Det er nok derfor, folk bliver så længe, siger han.
Egentlig er de en uddøende race, de ufaglærte industriarbejdere, i hvert fald hvis man tror prognoserne for fremtiden. Det fylder dog ikke så meget i Morten Villadsen og kollegernes verden.
- Det er da en skræmmende udvikling. Men mange har nok en tendens til at sige "nu går det godt igen".
Igennem de seneste finanskriseår har virksomheden, der har irske ejere, haft en nedgang i omsætning og ansatte, men udviklingen er vendt, og der er i dag 85 ansatte.
Der er nok at se til i den enorme fabrikshal på Islandsvej i Herfølge.
Produktionskæden starter på lageret, hvor der er tætpakket med tårne bestående af enorme papirruller á 3 ton stykket i forskellige farver og tykkelser.
Papirrullerne bliver monteret på den 130 meter lange bølgepapmaskine, der snurrer 16 timer i døgnet. Først folder den papiret i bølger og kører dem ind i et stort, gult limkammer. Her smører maskinen en vandig lim på spidsen af bølgerne og kører et dæklag af papir over.
Den modsatte side bliver limet og lukket til på samme måde, og nu er papirrullerne forvandlet til pap. På en monitor over maskinen kan man læse, at den lige nu producerer 179 meter pap i minuttet og på dagens skift indtil videre, lidt over frokosttid, har lavet 42.808 meter bølgepap.

Tørret på bageplader

Efter en tur over varmebordet og en forbukning af papbanerne bliver banerne skåret i stykker, der automatisk bliver stakket op og forlader den enorme bølgepapmaskine på paller.
Alt efter kunde og bestilling fordeles pallerne til det sidste led i produktionen.
- Det er her, vi standser kasserne ud, forklarer Morten Villadsen og viser en af flere tusinde stanseforme, der egentlig blot består af knive, monteret på en træplade.
Stanseformene presses ned over hver enkelt papstykke, inden et tilsvarende prikform prikker det udskårne pap ud, og de små rester kører direkte til affaldsrummet. Når de fornødne huller er lavet, kan kunden selv bukke og lukke papkassen. Med mindre kunden har bestilt limning. Det foregår på en anden maskine, som er en af de mest mandskabskrævende. Her bliver paparkene nemlig lagt manuelt ned i bundter á 20-30 stk.
- Det er hårdt arbejde, men folkene roterer, for at de ikke skal blive for slidt, siger tillidsmanden og tilføjer, at disse maskiner også er de langsomste.
- De skal indstilles til hver opgave, siger Morten Morten Villadsen, mens maskinen bag ham bøjer papflapper op, hen, ned og limer dem sammen. I den anden ende, 25 meter herfra, kommer færdige papkasser ud i det, en udenforstående ville kalde en rasende hast.
-Nogle af stansemaskinerne kan lægge farver på, andre kan ikke. Noget papir er fortrykt, inden vi får det. Det er afhængigt af ordren, forklarer Morten Villadsen, da vi passerer farverummet, hvor trykfarven kan blandes i 3500 nuancer.
De færdige kasser eller ark bliver automatisk losset på en sporvogn, der i ro og mag og helt uden bemanding samler produkterne, så de kan blive fragtet over i en nærliggende lagerhal. Og herfra kan de gå ud til produktionsvirksomheder og andre kunder.