Opbremsning eller acceleration

Når man kører i trafikken og pludselig kommer ud i en vanskelig situation med problemer, er der altid to muligheder: Hård opbremsning eller en acceleration for at komme hurtigt væk og videre.
Valget skal træffes på brøkdele af sekunder, og ofte er det ud fra tidligere erfaringer eller temperament, om man foretrækker det ene eller det andet.
Sådan er situationen også for Roskilde, der mister flere hundrede millioner kroner fra 2017 og frem, fordi staten hvert år vil tage store beløb fra landets kommuner for at bruge dem på andre ting.
Pengene går blandt andet il et såkaldt 'omprioriterings-bidrag', hvor Roskilde skal aflevere 35 millioner det første år, 70 mio. det andet, 105 mio. det tredje osv. Samtidig vokser udgifterne også til det voksende antal flygtninge, som kommunerne skal tage imod, uden at få udgifterne dækket fuldt ud.
Byrådet havde onsdag en første diskussion om, hvad Roskilde skal stille op i denne situation for et forberede det næste budget for 2017, hvor situationen bliver vanskelig, selv om kommunen ellers grundlæggende har en god økonomi.
Her blev det besluttet, at forvaltningen skal lave et katalog over muligheder for at forbedre økonomien med 140 millioner kroner om året, både indenfor drift og anlæg. Det skal ses i forhold til et samlet budget på over 7 milliarder, og ingen politiske beslutninger er truffet endnu.

Investerings-strategi

Borgmester Joy Mogensen (S) er indstillet på at fortsætte den ekspansive linje med store investeringer, der skal skabe nye indtægter. Heri indgår blandt andet det nye Stændertorv, p-huse på Sortebrødre Plads og andre steder, en ny stor svømmehal og en række andre arbejder.
Hun har bygget hele sin politik op på, at Roskilde kan fortsætte den nuværende vækst med 1.200 ekstra indbyggere, mange firmaer og nye arbejdspladser, der sidste år kom til kommunen. Men det kan ikke nå at skaffe tilstrækkeligt med ekstra indtægter så hurtigt, at hun undgår besparelser på en række områder.
Heri vil hun støtte af den konservative Lars Lindskov, som fremhæver, at et højt anlægsbudget tiltrækker nye virksomheder, arbejdspladser og skatteydere.
De Radikales Jeppe Trolle vil også være klar til at bakke op om denne linje, hvis han får indrømmelser på miljø-området, så nogle af kommunens investeringer bliver mere grønne.

Færre og mindre anlæg

Venstre og Dansk Folkeparti ønsker også besparelser på driften, men lægger samtidig op til færre eller mindre anlæg. De mener især, at udgiften på godt 90 millioner kroner til et nyt p-hus på Sortebrødre Plads, som alle de andre partier vedtog i 2015-budgettet, bør opgives.
Imidlertid er det en engangs-udgift, der i givet fald kun vil kunne hjælpe på underskuds-problemet i ét enkelt år.
Samtidig er Dansk Folkeparti utilfreds med, at ældre-området ikke på forhånd holdes udenfor besparelser, men også risikerer at blive skåret ned på linje med børne-institutioner, skoler, kultur og sport.

Mod dårligere service

Venstrefløjen i byrådet med Enhedslisten og SF ønsker ikke at spare på kommunens drift service-niveau, som de øvrige partier er klar til.
I stedet foretrækker de at skære yderligere ned på anlægs-budgettet, eller om nødvendigt at hæve skatten, men det får de ikke de øvrige partier med på, viste denne indledende diskussion.
tk