Fortsæt til indhold

Blues fra øverste skuffe

Arkiv
Arkiv

H.P. Lange og Thorbjørn Risager & The Black Tornado sætter den 27. februar kl. 20 hinanden stævne til en dobbeltkoncert på Sønderborghus til en aften fuld af drønlækker blues.
H.P. Lange leverer blues fra rødderne og er efterhånden en veteran på den danske musikscene. Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition har han siden 1980erne spillet mere end 100 koncerter om året i Danmark og udlandet – lige fra små klubber til de store blues & jazz festivaler.
Thorbjørn Risager & The Black Tornados leverer et miks af rock, soul og blues og vækker begejstring ikke kun på spillestederne rundt om i verden, men bandet ligger også højt på mange af de udenlandske blues- og rock-årslister. På flere af disse ligger bandet bedre placeret end internationalt anerkendte navne som Black Keys, Rival Sons, Walter Trout og Joe Bonamassa.
Billetter koster 150 kroner i forsalg på billetnet.dk eller 170 kroner ved indgangen.