Senior Danmarksmesterskaberne i skak 2016
Hotel Niels Juel danner rammen om dette års mesterskaber
1. runde starter søndag den 21. februar kl. 14:00, hvor det første træk vil blive foretaget. Resten af ugen spilles fra kl. 11.00.
7. og sidste runde vil blive spillet lørdag den 27. februar, hvor der efterfølgende vil blive kåret hele to Danmarksmestre kl. ca. 16:00. Der bliver spillet i seniorgrupperne 50+ og 65+, der er det internationale skakforbund FIDEs regler for senior skak. De bedste spillere ved dette DM kvalificerer sig til EM eller VM i form af gavekort, idet Senior EM og VM er åbent for alle. Der vil blive vist Liveskak af de første 5 spil fra hver af de 2 grupper på dette link http://liveskak.dk/2016/senior-DM/.
Køge Skakklub er vært ved begivenheden, der forventes at have deltagelse af omkring 70 skakspillere fra hele landet. Skakklubben står for afviklingen af hele stævnet. Køge Skakklub ser med stolthed frem til stævnet, som er et af mange store stævner de seneste mange år. Til oktober afvikler skakklubben ligeledes Danmarksmesterskaberne for skakungdommen, som for klubben er et led i kampagnen for en større skakungdom i Køge. En kampagne der med Køge Skak Skole allerede har stor succes. Det er lige nu, den ældre del af landets skakspillere der får fornøjelsen af den entusiastiske klubs energiske ressourcer og gå på mod.