Tag over hovedet
Odense Kommune betaler et stort millionbeløb i grundkapitalindskud, typisk 10 procent af anskaffelsessummen, til ungdomsboliger.
Alle byens boligorganisationer har mulighed for at få del i de mange millioner.
Der er også behov for flere ungdomsboliger, da Odense giver de unge studerende den såkaldte 'Tag over hovedet'-garanti. Det er en hårfin balance at ramme det rigtige antal ungdomsboliger.
Hvor mange pendlere er der i forhold til ansøgere af boliger, og hvor mange bor med andre og så videre?
Et ukendt antal ungdomsboliger bliver beboet af unge, der er færdige med at studere. De har i dag mulighed for at blive boende i en periode på tre måneder efter studietiden.
Hvorfor beder man dem ikke forlade ungdomsboligen umiddelbart efter studiets ophør?
De, der ikke har fundet ud af, hvad de vil efter studietiden, kunne så eventuelt få hjælp til at få tag over hovedet i en given periode på for eksempel tre måneder.
Debatten har kørt før uden at få tag overhovedet i politikerne.