Fortsæt til indhold

Let og sjov at køre

Gode grunde til, at den moderniserede version af Peugeot 208 sælger så godt

Arkiv
Af Torben Kristensen

Når man sætter sig ind i en Peugeot 208 og drejer nøglen, så starter den bare, og alt er let at finde ud af - lige fra instrumenter til gear og indstilling af sædet. Sådan er det også, når den kommer ud på vejen, hvor den ligger godt i svingene, men samtidig er både let og sjov at køre. Derfor kan jeg godt forstå, at den nu i flere år har været storsælger for det franske mærke, der fortsat har sin hovedfabrik i den lille by Sochaux. 208-modelen kom frem i 2012 men fik et 'facelift' sidste år. I 2015 var den nummer to kun overgået af VW Lupo med 10 stykker blandt alle solgte biler i Danmark, og i sin egen kategori 'den lille mellemklasse' var den en suveræn nummer 1 foran VW Polo.

Livlig og kvik

Prøveturen foregik denne gang i fint vintervejr ud ad den gamle hovedvej til Osted. Derfra på mere slyngede biveje gennem Hvalsø og Vestre Såby til motorvejen ind mod Roskilde, hvor der var bykørsel i den vestlige ende forbi Rørmosen og Roskilde-hallerne tilbage til Maglegårdsvej.

Fornuftige gear

Under alle forhold var bilen komfortabel takket være affjedringen, men samtidig kvik i optrækket, fordi den lille benzin-motor præsterer godt, og gearene er fornuftigt afstemt. De tre første gear bruges til at sætte i gang og komme op i fart. Fjerde gear passer til landevej, så man har overskud til en overhaling, men kan også bruges til at 'snige sig gennem en landsby udenfor mange sving'. Det femte gear er faktisk også brugbart på landevej, hvor man ikke må køre mere end 80 kilometer, hvis man ikke skal foretage pludselige accelerationer eller tage farten af i et sving. Ude på motorvejen passer det 5. gear også fint til den gældende hastigheds-grænse og opefter, så bilen kunne følge med i alle situationer. Kunsten er selvfølgelig at holde motorens omdrejninger så langt nede som muligt ved at bruge gearene flittigt. På den måde når man op på den fornemme kørsels-økonomi med langt over 20 kilometer på literen, som bilen kan præstere.

Lys i kabinen

Inde i bilen er der overraskende god plads både foran og på bagsædet. En klap kan skydes tilbage, så lyset kommer ind gennem et stort tagvindue, og det skabte faktisk en dejlig rummelig fornemmelse her i den mørke tid. Materialerne er sobre i interiøret, og instrumenterne sidder, så det er let at bevare overblik under kørslen. Det hele gik i grunden legende let, uden at man skulle spekulere over: Hvad gør jeg nu? Den situation er faktisk rigtig god for færdselssikkerheden. Fakta Tre gode ting En sober kabine i pæne materialer med et stort tagvindue, der givet et lyst og rummeligt indtryk. Ligger godt på vejen og har samtidig en komfortabel affjedring. Kvik i optrækket, takket være en ydedygtig motor og fornuftig gearing. En sober kabine i udmærkede materialer og Bilens data Peugeot, 208 Envy 1,2 VTI Motor: 1,2 liter benzin med 82 hestekræfter Topfart: 175 kilometer i timen. Kørsels-økonomi: 23,3 kilometer på literen. Årlig afgift: 620 kroner, Pris: Modellen fås fra 149.990 kroner. Peugeot forhandles i Roskilde af Vejlebo og Winther på Maglegårdsvej,