Fortsæt til indhold

Sur på fogeden

Arkiv
Arkiv

Rettens afgørelser kan nogle gange være ubehagelige for dem, det går ud over. Tirsdag formiddag blev en 39-årig mand fra Ringsted åbenbart så utilfreds med, hvad der skete i fogedretten. Han blev så ophidset, at han slog hårdt i et bord og til en telefon samtidig med, at han råbte op. Politiet var i forvejen til stede i bygningen, og nogle politifolk forsøgte at tale manden til ro. Det lykkedes ikke, politifolkene blev i stedet for nødt til at bruge peberspray. Selv om den 39-årige var voldelig i sin optræden, skete der ingen skade på andre. Manden kan nu regne med, at der i den nærmeste fremtid dumper en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ned i postkassen.